20. marts 2025

Vejle Brand indgår ”noget for noget” aftale med Hedensted Idrætsforening

Vejle Brand har netop indgået en ”noget for noget” aftale med Hedensted Idrætsforening, som får et tilskud til klubkassen for hvert et klubmedlem, der beder om et forsikringstjek hos Vejle Brand.

Hos Hedensted Idrætsforening kan klubmedlemmerne nu få glæde af et attraktivt forsikringstilbud fra Vejle Brand samtidig med, at deres klubkasse styrkes. Det er resultatet af en ny ”noget for noget” aftale, som Vejle Brand netop har indgået med foreningen.

 

- Her hos Vejle Brand er vi glade for at indgå sponsorater, som skaber værdi for alle parter, og

vi er stolte af at støtte en række lokale idrætsklubber og foreninger, hvor der er en masse ildsjæle, der gør en positiv forskel for andre, siger Kent Forsum Sørensen, salgschef hos Vejle Brand.

 

Vejle Brands ”noget for noget” konceptet går i al sin enkelthed ud på, at forsikringsselskabet giver et kontant tilskud til Hedensted Idrætsforening for hvert klubmedlem, der beder om et uforpligtende forsikringstjek. Skulle tilbuddet være så godt, at klubmedlemmet tager imod det, fordobler Vejle Brand tilskuddet til Hedensted Idrætsforening.

 

Med i Danmarksserien

Hedensted Idrætsforening kan sagtens bruge en vitaminindsprøjtning til klubkassen. Ikke mindst fordi, at fodboldholdet er så succesfuldt, at de spiller med i Danmarksserien.

 

- For os er det en meget nem og god måde at få et ekstra tilskud til vores klubkasse samtidig med, at vores medlemmer måske kan få en bedre forsikringsaftale end den, de har i dag, siger Per Holm, der er formand for bestyrelsen hos Hedensted Idrætsforening og fortsætter:

 

- På den måde er aftalen med Vejle Brand en gulerod for os alle sammen, og det kan vi jo kun være tilfredse med. Derfor håber jeg, at rigtig mange af vores medlemmer vil støtte op omkring ”noget for noget” aftalen, så vi kan få nogle flere penge i vores fælles kasse.

 

Måske er din forening også interesseret i en ”noget for noget” aftale?

Vejle Brand gør meget ud af, at foreningerne bliver aktive i forhold til sponsorater, så begge parter får mest ud af samarbejdet. Det er i den forbindelse, at ”noget for noget” konceptet er blevet født.

 

Skulle en ”Noget for Noget” aftale også være interessant for din forening, kan du læse mere om konceptet lige her:

 

https://bit.ly/noget-for-noget

 

 

Tilbage til oversigt