Stort tillykke til en ildsjæl, der fylder rundt
Bredballe Idrætsforening, eller BIF i daglig tale, er en af de foreninger, som Vejle Brand støtter aktivt med et ”noget for noget” sponsorat. Det gør vi ikke mindst i de foreninger, hvor der sidder nogle frivillige ildsjæle, som er med til at skabe det fantastiske foreningsliv, vi har i området.
Sådan en ildsjæl er Carsten Døhr, der fylder 70 år i dag. Han har igennem en lang årrække været en af de markante personer, som har hjulpet foreningen med både stort og småt. Ikke mindst på sponsorområdet, hvor Vejle Brand kender ham fra. Derfor blev han lidt ”begavet” på det seneste sponsormøde.
- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Bredballe Idrætsforening, fordi der bliver taget en masse initiativ, som skaber glæde og sundhed for rigtig mange i lokalområdet. Carsten Døhr er bare en af de her utrættelige ildsjæle, som får en forening som BIF til at fungere. Og på trods af, at han nu er fyldt 70 år, har han ikke i sinde at skrue ned for tempoet. Det synes vi er et forbillede, som er værd at hylde, siger Kent Forsum Sørensen, salgschef for Vejle Brand forsikring.
Bredballe Idrætsforening har en ”noget for noget” sponsoraftale med Vejle Brand, hvor man kan støtte foreningen, hvis man beder Vejle Brand om et forsikringstjek. Hvis tilbuddet er så godt, at man tager imod det, fordobler Vejle Brand støtten til BIF.
Hvis du også gerne vil støtte op BIF – og deres igangværende halbyggeri i millionklassen - kan du bede om et forsikringstjek, som sender støttekroner i deres retning, lige her:
https://bit.ly/stoethalbyggeri
Tilbage til oversigt