16. maj 2022

Startskuddet lød til Grejsdalsløbet for vorescykelforsikring.dk

Mange hundrede ryttere deltog i årets Grejsdalsløb i midten af maj, som bød på umenneskelige stigninger på Gl. Kongevej og Chr. Winthersvej i Vejle, som også kaldes kongebakkerne med stigninger på over 19%.

Grejsdalsløbet ved Vejle blev afviklet 15. maj i fantastisk cykelvejr, og med halsbrækkende hastigheder på over 80 km/t i timen på nedkørslerne af rutens bakkede terræn, var det en sand forårsklassiker, der i den grad gav en smagsprøve på Tour de France-starten til juli.

 

Vejle Brand forsikring deltog selvfølgelig også med direktør Claus Lomholt Poulsen i spidsen, som selv prøvede kræfter med 120 km ruten.

 

- Det var ganske enkelt et fantastisk race. Det er Danmarks eneste rigtige bjergetape, og det er nok også derfor, at løbet er så populært. Og så var afviklingen af løbet helt i top. Løbet var virkelig godt arrangeret, og der var en super god stemning med live musik og masser af solskin, da vi kom i mål, siger Claus Lomholt Poulsen.

 

Vorescykelforsikring.dk i snak med mange af rytterene ved målområdet.

 

Startskuddet for vorescykelforsikring.dk

Som ofte før var Vejle Brand sponsorer for Grejsdalsløbet. I år var det dog anderledes, da forsikringsselskabet netop har lanceret Danmarks første alene stående cykelforsikring, vorescykelforsikring.dk, som netop er målrettet til dem, der kører på high-end cykler.

 

- Det er ingen, der går ned på gear til Grejsdalsløbet. Det er vildt at se, hvor entusiastiske folk er. Der bliver kørt på enormt dyre cykler, og det er lige netop det, vi har tilpasset vorescykelforsikring.dk til. For hvis du kører i grøften med sådan en cykel, kan reparationerne let koste over 20- 30.000 kr., hvis cyklen altså ikke bliver totalskadet. Og det er altså ikke noget, som din almindelige indboforsikring dækker, siger Claus Lomholt Poulsen og fortsætter:

 

- For os var det rigtig spændende at se, om der var interesse for vores nye cykelforsikring, og det skal jeg lige love for, at der er. Rigtig mange var nysgerrige og forbi vores stand på expo-området for at høre mere. Vi kan allerede se på vores online trafik, at der er mange inde og beregne priser på forsikringen. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, da den er den første af sin slags i Danmark og dermed ukendt territorium for os, siger Claus Lomholt Poulsen.

 

Prøv selv at beregne din pris på www.vorescykelforsikring.dk

 

 

 

 

 

Tilbage til oversigt