09. april 2021

Sommerklar med campingvognen

Tjek Vejle Brand forsikrings 5 gode råd til forårsklargøring af din campingvogn.

Det har nok aldrig været mere populært at campere, og imens foråret træder mere og mere i karakter, kan du begynde med lidt hyggelig klargøring. Så er du nemlig klar, når vejret lige pludselig melder sig.

 

Derfor har vi samlet de 5 vigtigste gode råd til dig - foruden at have en god forsikring til din campingvogn, naturligvis.

 

  1. Vask og rengøring

I løbet af vinteren har der formodentligt samlet sig en masse snavs og skidt. Og derfor er det en rigtig god ide at få vasket campingvognen. 

 

Ud over at campingvognen bliver flot igen, er det også nemmere at se, hvis der er opstået nogle skader i løbet af vinteren.

 

Start med at vaske fra oven og ned, ellers gør du hurtigt de samme områder beskidte igen. Og så er det bare lidt knofedt til de mest snavsede steder.

 

  1. Tjek for skader

Nu står du med en flot og rengjort campingvogn, som er lettere at overskue. Tjek den for buler og skader, så du har mulighed for at gøre noget ved det i tide.

 

Et oplagt sted at tjekke er vamtvandstanken, som kan have lidt frostskade i løbet af vinteren. Og det ville være drønærgerligt, hvis fugten giver følgeskader, som ødelægger noget andet i campingvognen.

 

  1. Imprægnering af forteltet

Hvis du ikke er glad for, at det drypper ned i nakken, når du drikker din morgenkaffe i forteltet, kan det være en rigtig god ide at imprægnere dugen, så du gør det mere vandtæt. Gå efter et produkt, der også indeholder UV-beskyttelse, så beskytter du også dugen mod solen.

Det letteste er at imprægnere forteltet på indersiden af stoffet, da det trænger igennem stoffet og giver den vandbeskyttende effekt lige meget, om det er fra ydersiden eller indersiden. Men ved klare det fra indersiden, hvor der ofte er mindre snavs, bliver imprægneringen mere tæt.

 

  1. Rens drikkevandsbeholdere og vandrør

I løbet af vinteren, hvor campingvognen har stået stille, kan der komme bakterier og snavs i campingvognens vandtanke og vandrør. Det er heldigvis nemt at rense og desinficere. Køb noget tankrens, som desinficerer og fjerner E-coli- og salmonellabakterier. Så har du bogstaveligt talt ro i maven, når sæsonen går i gang.

 

  1. Få en gastest

Det er meget vigtigt, at du får foretaget en gastest af din campingvogn minimum hvert andet år, så du er sikker på, at der ikke er nogle utætheder eller mørnede gasslanger, som kan være potentielt livsfarlige. Derfor få gastestet campingvognen, så I kan sove roligt om natten uden frygt for udslip af gas og kulilte. Selve testen kan de fleste caravancentre og campingværksteder hjælpe dig med.

 

Læs mere om Vejle Brands forsikring for campingvogne, og kontakt os gerne, hvis du vil have et godt tilbud. Bare book et møde - det er naturligvis helt uforpligtende. 

Tilbage til oversigt