07. november 2022

”Noget for noget” aftale giver Bredballe Idrætsforening kr. 24.600,-

Bredballe Idrætsforening satte det første spadestik i jorden til deres nye halbyggeri, og samtidig modtog de den første check fra deres ”noget for noget” aftale med Vejle Brand.

Lørdag 5. november var en stor dag for Bredballe Idrætsforening. Her satte de "Danmarks største spadestik" til deres nye store halbyggeri på knapt 40 mio. kroner.

 

Idrætsforeningen skal selv skaffe 3,8 mio. kroner til byggeriet, og en masse aktiviteter er sat i gang for at nå målet. Blandt andet en sponsoraftale med Vejle Brand, hvor en ”noget for noget” aftale er kommet i stand.

 

 

”Noget for noget” aftalen med Vejle Brand går ud på, at Bredballe Idrætsforenings medlemmer kan bede om et forsikringstilbud. Når et medlem beder Vejle Brand om et tilbud, giver forsikringsselskabet 300 kr. til foreningen. Hvis tilbuddet er så godt, at medlemmet accepterer tilbuddet, får foreningen yderligere 300 kr.

 

I løbet af de første 9 måneder er det blevet til 24.600,- kr., som Bredballe Idrætsforening nu kan lægge i kassen. Og det er der hårdt brug for, da der stadig er langt til at de 3,8 mio. er i hus.  

 

Er din forening også interesseret i en ”noget for noget” aftale?

Vejle Brand gør meget ud af, at foreningerne bliver aktive i forhold til sponsorater, så begge parter får mest ud af samarbejdet. Det er i den forbindelse, at ”noget for noget” konceptet er blevet født.

 

Skulle en ”Noget for Noget” aftale også være interessant for din forening, kan du læse mere om konceptet lige her:

 

https://bit.ly/noget-for-noget

Tilbage til oversigt