20. marts 2023

Mere fedt udstyr til Uhrhøj mini LAN party

Vejle Brand har netop overrakt en check på 8100,- til børnene i den frivillige forening Uhrhøj mini LAN party som en del af en løbende ”noget for noget” sponsoraftale.

Det er altid en fest at være med til Uhrhøj mini LANs events, hvor der dystes højlydt i Minecraft, FIFA og en masse andre spil og virtuelle verdener, hvor børnene virkelig går til den og har det sjovt.

 

Vejle Brand har indgået en sponsoraftale med Uhrhøj foreningen. Aftalen betyder, at hver gang en af forældrene til børnene beder om et forsikringstjek, får foreningen et sponsortilskud. Og det er lige meget, om forældrene takker ja eller nej til forsikringsforslaget. Men når de takker ja, fordobler Vejle Brand sponsorbeløbet til foreningen.

 

 

- Det er fedt at opleve al den energi, når børnene mødes til mini LAN party. Der er masser af fart over feltet, og der bliver heppet på hinanden, når de kæmper for at vinde i de forskellige spil. Så det føles rigtig godt at være til at støtte foreningen med vores ”noget for noget” aftale, siger Adnan Fazlic, der sammen med Marcus Dransfeldt fra Vejle Brand kunne overrække den første check til Uhrhøj Mini LAN party.

 

Og pengene er der brug for. Computerne og teknikken har konstant brug for forbedringer og opgraderinger. 

 

- Vi er rigtig glade for aftalen med Vejle Brand og forældrenes opbakning. Det betyder, at vi har kunne erstatte vores gamle Ocules Quest 1 headset med to nye Quest 2 headsets, og så har vi udskiftet vores to gamle FIFA TV med 2 knivskarpe 55” UHD skærme. Det er virkelig en opgradering, som ungerne sætter voldsom stor pris på, siger Mikkel Windfeld fra Uhrhøj mini LAN party.

 

Vejle Brand hjælper også gerne din forening med en ”noget for noget” aftale. Kontakt blot salgschef Kent Forsum Sørensen på kfs@vejlebrand.dk, hvis du gerne vil høre mere om konceptet.

Tilbage til oversigt