I år er der en rigtig god grund til at give bilen et grundigt tjek inden ferien
Der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Der er en stor mangel på nye biler i øjeblikket, og det betyder, at udlejningsselskaberne har langt færre biler til rådighed end normalt.
Derfor advarer SOS International lige nu om, at det kan blive svært at fortsætte ferien i en erstatningsbil, hvis din egen bil bryder ned på turen.
Så det kan være en rigtig god ide, at du forbereder ferien ekstra godt i år, inden I tager afsted, da det kan være udfordrende at fortsætte ferien i tog eller bus.
Seks gode råd til ferieturen i bil
- Tjek om der er nok olie, køler- og sprinklervæske på bilen. Husk også at sørge for, at du har en liter ekstra motorolie med, så du kan toppe op, hvis bilen bruger olie på turen til destinationen.
- Tjek om der er godt med mønster på dækkene, så de ikke bare er lovlige, men også sikre.
- Før du kører, bør du fordele vægten af bagage og passagerer ligeligt i bilen, så bilen er i god balance. Dermed sikrer du, at bilens køreegenskaber forbliver intakte.
- Det er en rigtig god ide at tjekke bilens dæktryk på den nærmeste tankstation, efter den er pakket, og I alle er på vej. Hvis der ikke er luft nok i dækkene, er det meget hårdere for motoren og køreegenskaberne bliver dårligere.
- Hvis der er børn med, så sørg for, at der er masser af underholdning og muligheder for at sove. Så er der gode chancer for, at I undgår stress og uopmærksomhed på turen.
- Medbring kørekort og sundhedskort i fysiske plastikversioner, da de digitale på mobilen ikke godkendes i alle lande.
Hvis bilen bryder sammen, eller du er ude for et uheld.
Husk at have en advarselstrekant med, hvis uheldet er ude og at bruge sikkerhedsvest, hvis du går i stå på en motorvej eller er indblandet i et trafikuheld. Det er lovpligtigt på Europas motorveje.
I en stresset situation, hvor du har været ude for et trafikuheld, eller bilen er brudt sammen, kan det være en befrielse at have kontaktinfo lige ved hånden.
Du kontakter SOS International, som hjælper dig videre. Det gælder både ved din rejseforsikring, vejhjælp via kasko og hvis du har tegnet separat vejhjælp hos Vejle Brand forsikring.
Du kan downloade SOS app’en lige her, så du har den med dig på telefonen:
Og skulle du have glemt alt dette, hjælper vi dig selvfølgelig også, hvis du ringer til os hos Vejle Brand.
Tilbage til oversigt