Vejle Brand giver over en halv million i støtte til lokale klubber og foreninger

Vejle Brand samarbejder med en lang række lokale klubber og foreninger i et ”Noget for noget” sponsorkoncept, som betyder, at medlemmerne kan få et godt forsikringstilbud igennem aftalen. For hvert medlem, der beder om et tilbud fra Vejle Brand, giver forsikringsselskabet et tilskud til foreningen.
- Vi tilbyder aktive sponsorater af lokale foreninger, for vi gerne vil støtte lokale ildsjæle og det gode foreningsliv. ”Noget for noget” konceptet betyder, at alle få noget ud af aftalen. Foreningerne får ekstra penge i kassen, de enkelte medlemmer får mulighed for at få en bedre forsikringsløsning end den, de har i dag, og vi får potentielt flere lokale forsikringskunder, siger salgschef hos Vejle Brand, Kent Forsum Sørensen.
Over 1.000 møder via ”Noget for noget” konceptet
I løbet af de seneste to år har ”Noget for noget” samarbejdskonceptet været så stor en succes, at Vejle Brand har givet kr. 556.000 i støtte til lokale foreninger, og samtidig har Vejle Brand haft mere end 1.000 møder med medlemmer, som gerne taget imod et forsikringstilbud gennem aftalerne.
- Der er rigtig meget god og positiv energi i ”Noget for noget” konceptet. Vi oplever, at foreningerne er rigtig glade for aftalerne, fordi de selv kan gøre noget aktivt for at få flere penge i kassen. Det er ganske enkelt en win-win, hvor alle får noget ud af samarbejdet. Derfor er vi også rigtig glade for, at det har været muligt at give markante tilskud til foreningskasserne i løbet af de seneste år, siger Kent Forsum Sørensen.
Hvis du mener, at ”Noget for noget” konceptet også kunne være interessant for din klub eller forening, er du velkommen til at kontakte Vejle Brand. Så tager forsikringsselskabet en snak med jer om, hvilke muligheder der er.
Du sender blot en mail til kunderådgiver Søren Engelbreth på sen@vejlebrand.dk eller giver ham et kald på tlf. 93634146.
Tilbage til oversigt