20. december 2021

Frivillige hjælper Min Købmand i Hylke med at overleve

I de små lokalsamfund skal der mange gange kreative løsninger og energiske ildsjæle til for at holde nærbutikkerne i live, og det støtter Vejle Brand forsikring gerne med en ”Noget for noget” aftale.

I en lille landsbysamfund som Hylke, der ligger med Skanderborg som nærmeste store by, kan det være svært at få en lokal købmand til at løbe rundt, og det betyder ofte, at købmanden må lukke.

 

Sådan ville borgerne i Hylke ikke, at det skulle gå. Derfor gik de for et par år tilbage sammen om at købe den lille købmandsbutik for at redde byens livsnerve.

 

I dag lever den som en sund lille forretning, der i kraft af lokal frivillig arbejdskraft, får tingene til at løbe rundt.

 

-  Som en lille købmand her på landet, er jeg meget afhængig af den frivillige hjælp fra de cirka 15 lokale frivillige, der dagligt hjælper med alt fra at fylde varer op til at betjene kassen. Købmanden kunne slet ikke eksistere uden alle de lokale ildsjæle, siger Brian Mossalski Nielsen, der er ansat daglig leder for købmanden.

 

Vejle Brand hjælper med en ”Noget for noget” aftale

Min Købmand i Hylke har netop er indgået en ”Noget for noget aftale med Vejle Brand, som giver endnu flere kroner i kassen. 

 

- Modsat mange af de store forsikringsselskaber, synes vi, at borgerne i de små lokalsamfund er gode for os. Det er ofte meget trofaste kunder, som vi sætter stor pris på. Derfor vil vi også meget gerne gå ind og hjælpe de små købmænd, som er med til at holde de små samfund i live, siger Søren Engelbreth fra Vejle Brand. 

 

Konkret betyder ”Noget for noget” aftalen, at Vejle Brand besøger Min Købmand i Hylke med en stand én gang om måneden.

 

For hver af de kunder, der, der tager imod et forsikringstilbud, giver Vejle Brand 300 kr. til købmanden. Skulle tilbuddet være så godt, at købmandens kunde ender med at tegne en forsikring, støtter Vejle Brand købmanden med yderligere 300 kr.

 

Alle vinder ved aftalen
- Jeg synes, det er en rigtig god aftale, vi har indgået med Vejle Brand. Den giver begge parter værdi, og det synes jeg, er helt fair. Desuden giver vi kunderne mulighed for at få en endnu bedre forsikring, end den de har i forvejen, så alle står til at vinde ved samarbejdet, siger Brian Mossalski Nielsen, og fortsætter:

 

-  Selvfølgelig kan vores kunder også gå helt uden om Vejle Brand og handle som normalt. Det gode er, at det jo bare er et tilbud til borgerne i Hylke. Ikke et krav.

Tilbage til oversigt