15. december 2022

Flere brandskader i juletiden 

Der er så hyggeligt i den søde juletid, men husk at være opmærksom, når du tænder levende lys, da der opstår langt flere brande i hjemmet i julen end på andre årstider.   

Brandfaren stiger desværre betragteligt i juletiden, hvor rigtig mange af os har levende lys tændt i vores hjem. Brande i hjemmet kan udvikle sig meget hurtigt, og det gør desværre ikke brandfaren mindre, at stearinlys ofte er en del af juledekorationer og julekranse, da tørt gran og f.eks. vat er meget let antændeligt.

  

Derfor er det en rigtig god ide at være opmærksom, når du har levende lys i hjemmet, så julestemningen ikke bliver ødelagt på dramatisk vis.  

 

Selvfølgelig dækker forsikringen hos Vejle Brand, hvis der opstår ildebrand i dit hjem, men det er nu en del rarere, hvis det kan undgås. Derfor har vi nogle gode juleråd til dig.  

 

5 gode råd, når du har levende lys i hjemmet 

  1. Forebyg en farlig brandsituation ved at købe en brandslukker, som du kan købe i sprayform til hjemmebrug. Alternativt kan du have en spand med vand stående klar 
     
  2. Placér aldrig levende lys i nærheden af gardiner eller under noget, som kan antændes, som f.eks. en hylde 
     
  3. Husk på, at børn ikke skal kunne nå de levende lys, da de ofte tiltrækker pilfingre  
     
  4. Forlad aldrig et hus med levende lys, men husk at slukke dem, inden du går 
     
  5. Pas på med håndspritten. Lad det aldrig komme i nærheden af levende lys 

De forebyggende råd skulle meget gerne være med til at sikre, at du får en stille og udramatisk jul uden brandulykker.  

 

Vi ønsker dig og din familie en rigtig god jul.  

Tilbage til oversigt