04. november 2020

El-løbehjul

Hvordan er det nu lige med forsikring og el-løbehjul? Dét har vi lavet en ganske kort opsummering af her.

Disse regler skal overholdes:
· Man skal være fyldt 15 år, med mindre man er i følgeskab med person over 18 år, som har kontrol over barnets kørsel.
· Max hastighed er 20 km/h
· Cykelreglerne i Færdselsloven skal følges
· Der skal være lys på løbehjulet
· Promillegrænse på 0,5. Ingen stoffer.


Forsikring
Lejeløbehjul skal være ansvarsforsikret af udlejer. Der er såkaldt objektivt ansvar for de skader, som forvoldes under kørsel med løbehjulet. Som lejer bør man sikre sig, at udlejer rent faktisk har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring


Eget løbehjul er ikke forsikringspligtig.
Vejle Brand dækker i henhold til familieforsikringens ansvarsdækning for skader forvoldt under lovlig anvendelse af lovlige ikke-forsikringspligtige løbehjul. (Se oven for om reglerne)

Reglerne kan ses i Bek. 40 af 14.01.2019

På Sikker Trafiks hjemmeside kan man læse mere

Har du spørgsmål eller brug for mere rådgivning om, hvordan du er dækket i forbindelse med brug af el-løbehjul? Så hiv fat i os – vi hjælper gerne.

Tilbage til oversigt