Job & karriere

Vejle Brand er et lokalt og kundeejet forsikringsselskab med dybe rødder i Vejle og omegn. Siden vores grundlæggelse i 1841 har vi fokuseret på at levere tryghed og sikkerhed til vores kunder gennem skræddersyede forsikringsløsninger.

 

Et stærkt fællesskab

Vejle Brands dna er bygget på, at vi ikke skal tjene penge på kunderne men i stedet skabe de bedste forsikringsvilkår til fornuftige priser.

 

Som medarbejder hos os bliver du en del af en virksomhed med dybe rødder i lokalsamfundet og en lang tradition for at tage hånd om både kunder og kollegaer.

Hos Vejle Brand er vi stolte af at være mere end bare en arbejdsplads – vi er en del af et stærkt fællesskab.

 

Mød Signe, der er skadesbehandler

Da jeg startede hos Vejle Brand, blev jeg mødt med åbne arme. Det er en mindre virksomhed, hvor alle hurtigt kommer til at kende alle. Der er aldrig to dage, der er ens, og jeg er rigtig glad for både det faglige arbejde og kollegaerne. 

Hvordan arbejder vi?

Vi stræber efter at være de bedste til det, vi laver. Det gør vi i et hyggeligt og nært miljø, hvor vi er gode til at støtte og hjælpe hinanden i hverdagen. Vi værdsætter engagement, samarbejde og en personlig tilgang til opgaverne.

 

Hos os får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, samtidig med at du arbejder med at skabe tryghed for vores kunder. Vores arbejdsmiljø er præget af gensidig respekt, fleksibilitet og en åben dialog, hvor dine idéer bliver hørt og værdsat.

 

Bliv en del af Vejle Brand Forsikring, og oplev et arbejdsliv, hvor hver dag byder på nye udfordringer, tæt kollegialt samarbejde og muligheden for at gøre en forskel i folks liv. Vi tror på, at trivsel på arbejdspladsen skaber den bedste service for vores kunder.

 

 

 

Mød Marcus, der er assurandør

Mit arbejde som assurandør betyder, at jeg kan planlægge min egen hverdag. Om morgenen plejer jeg at have mine administrative opgaver, og om eftermiddagen tager jeg ud på kundebesøg. Det bliver lidt mere personligt, når vi sidder fysisk med kunderne i stedet for, at det hele altid skal være så digitalt.

Hvordan er kulturen?

Hos Vejle Brand er vi menneskelige. Det betyder, vi byder folk velkomne. Vi kan godt lide mennesker, vi er afslappede i vores omgangsform og vi sender gerne et smil til folk.

 

Vi er empatiske, lyttende og prøver altid at sætte os selv i vores kunders sted. Vi behandler alle godt og ligeværdigt, og vi har stor respekt for den enkeltes situation.

 

Med udgangspunkt i dem, vi taler med, forsøger vi at kommunikere i øjenhøjde. Det gør vi ved at slippe fagsproget og forklare forsikringstekniske krummelurer i et sprog, som alle kan forstå.

 

Vi er åbne og ærlige, og vi stræber efter at opbygge langvarige kunderelationer, som bygger på gensidig tillid og respekt.

 

 

 

Mød Frederik, der er kunderådgiver

Vejle Brand er en rigtig rummelig og fleksibel arbejdsplads. Alle har sine forskelligheder, og det er der plads til. Har man lyst til at arbejde hjemmefra en dag, er der mulighed for det. Det gør bare, at stemningen i hverdagen er rigtig god.

Hos os er der højt til loftet

Selvom vi ofte har travlt, skal der være plads til, at vi har det hyggeligt og sjovt med hinanden i hverdagen.

 

I det hele taget sætter vi stor pris på et positivt og konstruktivt samarbejde. Vi vil nemlig gerne have et arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og sammen bidrager til, at vi opnår gode resultater.  

 

Derfor opfordrer vi også hinanden til at komme med idéer og forslag til forbedringer, så alle har mulighed for at bidrage og blive hørt.

 

Det er i det hele taget væsentligt for os at have et arbejdsklima, hvor alle føler sig trygge og respekteret. Vejle Brand skal være en arbejdsplads, hvor vi alle har mulighed for at udvikle os både personligt og professionelt.

 

 

 

Send en uopfordret ansøgning til os

Send gerne din uopfordrede ansøgning på mail info@vejlebrand.dk


Vi glæder os til at høre fra dig.