Rød og grønt kort (dækning i udlandet)

Når du kører på ferie i udlandet, er det vigtig at du har styr på forsikringen, hvis du kommer galt afsted.

 

 

Rødt kort

 

Det røde kort giver dig mulighed for følgende assistance i udlandet ved færdselsuheld eller ved driftsstop. Du er omfattet af det røde kort hvis du har en kaskoforsikring hos Vejle Brand

Ordningen omfatter:

 

  • Bugsering/vejhjælp
  • Udlejningskøretøj
  • Hjemtransport af køretøj
  • Hjemrejse fra uheldsstedet med fly, tog eller skib
  • Fremskaffelse/forsendelse af reservedele
  • Mulighed for lån til reparationer

Du behøver ikke medbringe det røde kort i fysisk form, men kan blot medbringe et telefonnummer til SOS International. Hvis du har en smartphone, kan du også downloade en app, som giver mulighed for at kontakte SOS direkte via appen.

Du kan læse mere om SOS rødt kort på SOS International A/S hjemmeside https://www.sos.eu/da/til-dig/roedt-kort/   Her har du også mulighed for at hente App`en til din mobil telefon.

 

Grønt kort

 

Det grønne kort er bevis på, at din bil er ansvarsforsikret. I de fleste lande er din nummerplade tilstrækkelig dokumentation for, at der er tegnet forsikring. Der er dog nogle lande, hvor du skal medbringe det grønne kort.

Hvis du kører din bil i lande uden for EU, skal du medbringe det grønne kort. I følgende lande skal du altid medbringe det grønne kort:

 

  • Albanien
  • Aserbajdsjan
  • Nordmakedonien
  • Iran
  • Israel
  • Marokko
  • Moldova
  • Tyrkiet
  • Ukraine
  • Tunesien

Rusland og Belarus har forladt samarbejdet vedrørende det grønne kort den 1.6.2023.

 

Kosovo:

Myndighederne i Kosovo accepterer ikke det grønne kort. Det er vigtigt, at du køber en forsikring ved grænsen. Køber du ikke en forsikring, kan du risikere at blive tilbageholdt, hvis du er indblandet i et færdselsuheld.

Hvis der er udfordringer med en lokal betjent i et EU-land vedrørende det grønne kort som dokumentation, kan du ringe til SOS International på +45 70 10 50 52. De vil kunne hjælpe med at forklare, at det grønne kort ikke længere er påkrævet som dokumentation.

 

Hvad gør jeg, hvis skaden sker?

Kommer du ud for et uheld med din bil i udlandet, er det vigtigt, at du udover de normale råd om at stoppe ulykke og begrænse skaden sikrer dig, at der bliver udfyldt en international skadesanmeldelse. Det er derfor en god ide at printe et eksemplar og lægge det i handskerummet sammen med en kuglepen. Du kan hente den internationale skadesanmeldelse på dette link:

 

https://www.dfim.dk/media/1433/european-accident-statement-en.pdf

 

Er du ikke ferm til engelsk, kan du finde den danske version her:

 

https://www.dfim.dk/media/1429/internationale-skadeanmeldelse-motorkoeretoejer.pdf

 

Er uheldet ude, bør du sørge for at få flest mulige oplysninger udfyldt og frem for alt få en underskrift af de involverede parter. Hvis der ikke foreligger en skadesanmeldelse, kan vi ikke gennemføre et krav overfor en modpart, og du vil i givet fald komme til at betale den aktuelle selvrisiko på din ansvars-/kaskoforsikring.

 

Husk:

Husk, at du ALTID skal medbringe den originale registreringsattest og et gyldigt kørekort. Har du brug for det grønne kort eller ønsker du en original international skadesanmeldelse tilsendt, er du velkommen til at kontakte Vejle Brand på telefonnummer: 75 82 62 88. Husk at bestille i god tid, gerne 3-4 uger inden afrejse, og husk at underskrive det grønne kort straks efter modtagelse.

 

Har du spørgsmål til os?

Lad os sammen sikre, at du får lige præcis de forsikringer og dækninger der matcher dine behov – ring til os på 75 82 62 88 eller send en mail på police@vejlebrand.dk


Vi glæder os til at høre fra dig.