Erhverv
Nogle gange sker det, der ikke må ske. Tyven løber med computerne. En brand raserer lageret, et skybrud sætter kontoret under vand, eller nøglemedarbejderen bliver ramt af alvorlig sygdom. I værste fald går virksomheden i stå.
Hos Vejle Brand har vi fokus på de risici, der kan ramme – og i værste fald lamme – din virksomhed. Især mindre virksomheder med 1 til 5 ansatte, hvor en ulykke kan ramme dit erhverv ekstra hårdt.
Vi er forankret i Vejle, og vi tegner kun forsikringer i Trekantområdet og på Vestfyn. Fordi vi tror på, at forsikringer – ganske som dit erhverv – handler om at vide præcist, hvad man har med at gøre. Betingelserne for at drive virksomhed er anderledes i Vejle, end de er på Vesterbro. Og risikoen for indbrud er større på Nørrebro, end den er på Nørremarken.
Der er forskel på virksomheder, og det skal der også være på forsikringsselskaber. Hos os bliver du for eksempel aldrig et nummer i telefonkøen. For vi har ikke nogen.
Vi kunne sagtens skrive en masse om vores mange erhvervsforsikringer, men vi vil meget hellere tale med dig. Så fokuserer vi på det, du har brug for, og sikrer, at du kan koncentrere dig om det, du er bedst til. Nemlig at drive din virksomhed og betjene dine kunder.
Så i stedet for at skrive alt det med småt, som du alligevel ikke vil bruge tid på at læse her, så kontakt os og hør, hvorfor Vejle Brand lige præcis er dit lokale forsikringsselskab.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi tilbyder vores hjælp, så vi sammen kan sikre, at du kommer bedst muligt gennem ulykken – ring til os på 75 82 62 88 eller send en mail på police@vejlebrand.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.